lørdag den 1. januar 2011

Projekter i 2011

Først de helt sikkert realisérbare projekter:
  • Lære at strikke strømper - er faktisk allerede igang, blogindlæg følger i nærmeste fremtid ...
  • Sy yogabukser
  • At få syet nogle lækre sager af det fine retrostof, som jeg tidligere har omtalt har på bloggen
  • Strikke sweater til min lille dreng
  • Og forhåbentlig alle mulige svinggerninger udi kreaverdenen, som I selvfølgelig vil kunne følge med i her på bloggen undervejs :)

Dernæst de måske egnede syslerier:
  • Lære at hækle
  • Hækle et stort vamset tæppe - måske et lidt omfattende begynderprojekt, men nu må vi se ... har gudskelov et helt år til det ...

Og sidst men ikke mindst mine håb og drømme for 2011:
  • At få et fedt job - først studie, så barsel, og nu står jeg så her, linet op i arbejdsløshedskøen :( Håber sådan, der også snart bliver en plads til mig med egen skrivebordsstol og søde kolleger.
  • Bedre økonomi - tja, hænger grangiveligt sammen med jobtingen ...
  • Fred i verden - det er vel det, håb og drømme er til for ... !?

Har nogle af jer få (udvalgte), der følger med på denne blog også allerede nu planlagt projekter for det nye år? Hvis ja, skriv endelig en kommentar om hvilke ... alle indlæg luner sådan her i den kolde tid.

4 kommentarer:

  1. Godt nytår! :)

    Hækle er også på min liste, men det var det også i 2010 ;) Har adskillige hækleprojekter i hovedet og har ovenikøbet købt garn....

    Har også de første tusind ting jeg har planer om at sy, noget af det første jeg vil forsøge at give mig i kast med er et betræk til en sækkestol, vi har arvet. Lige nu har den et Bratz betræk....

    Og så til det klassiske nytårsforsæt: Motion og sund livsstil :)

    Til dine håb og drømme for det nye år, så bortset fra fred i verden, vil de to andre helt sikkert blive opfyldt i år! Og de kolleger du får, er super heldige at få sådan en skøn en som dig! Så er det sagt! :)

    SvarSlet
  2. Tusind tak for de søde ord - og sååå dejligt med en kommentar. Glæder mig allerede til alle de skønne stunder vi skal have sammen i 2011 tøsen. Kys og kram herfra

    SvarSlet
  3. Det kunne næsten være min liste. Men byt om på strik og hækling for kan da vist det modsatte af dig. Men vil så gerne lære at strikke også.
    Rigtig fin blog du har, glæder mig til at følge med fremover.

    Kh og godt nytår
    Anne / Krittewitt

    SvarSlet
  4. Hej Anne,
    Tak for din kommentar. Hvor er det bare en fin blog, du også har. Måske jeg kunne blive lidt hækleinspireret der. Har i hvert fald nu tilmeldt mig som fast læser :)
    Kh Charlotte

    SvarSlet